“meta-pixel”

 

Parterapi alene? Kan det overhovedet give mening?

Ja! Det giver faktisk rigtig god mening, du kan sagtens forbedre dit parhold ved at gå i parterapi alene. Tænk på, hvad du indtil nu har lært om dig selv i dit parforhold. Det er i vores nærmeste relationer, at vi har mulighed for at vokse allermest, som det menneske, vi ønsker at være.

Når du begynder at ændre den måde, du er på i relation til din partner, så påvirker du din partner og jeres kontakt.

Hvad gør man, hvis ens partner ikke ønsker parterapi?

I kan sagtens få gavn af parterapi, selvom du går i parterapi alene.
Du vil få redskaber til at håndtere svære situationer, tunge følelser og negative mønstre. Det er en kæmpe fordel at få en dybere indsigt i egen rolle i relationen.
Du kan forbedre din kommunikation og komme mere styrket igennem det svære. Det giver overskud og klarhed at opleve, at man selv kan gøre en forskel ind i en problematik, der er måske gået i hårdknude.

Der skal blot én til at bryde et negativt mønster.
Du kan vælge, at du ikke mere vil være del af det negative mønster – så er du allerede i gang med at skabe forandringen.

Sådan kan parterapi alene hjælpe dig

Selvom du kommer til parterapi hos mig alene, kan du sagtens få redskaber til at handle mere konstruktivt og hjerteligt over for din partner.
Men endnu vigtigere for parforholdet er den hjertelighed, du viser dig selv. For når du er kærlig overfor dig selv, afspejler det sig også i relationen til din partner og andre mennesker, du holder af.
Selvomsorgen gør det nemmere at løse konflikter og forhindre, at de kører af sporet.
Når du kommer i parterapi alene, er det også oplagt at bearbejde tidligere oplevelser.
Det er nemlig ikke altid en god ide, at din partner hører om oplevelserne i detaljer.
Det kan fx være, du har oplevelser fra tidligere forhold, som påvirker dit nuværende parforhold negativt.

Der kan være noget meget sårbart, som du har brug for først at få åbnet op i parterapi alene, før I eventuel kommer i parterapi sammen. Det kan således også være en kombination af parterapi alene – og parterapi, hvor I kommer begge to.

Hvornår kan parterapi alene være nyttig?

Der er flere situationer, hvor parterapi alene kan være en god idé:

  • Hvis du føler, at du gentager de samme fejl i dine relationer og ønsker at forstå, hvorfor det sker.
  • Hvis du har svært ved at kommunikere dine behov klart, eller hvis du konstant oplever misforståelser.
  • Hvis du står over for en svær livssituation (fx en skilsmisse eller et brud) og ønsker hjælp til at bearbejde følelserne omkring det.
  • Hvis du har brug for at forstå og bearbejde tidligere traumer, der påvirker dine relationer.

Er parterapi alene bedre end parterapi med partneren?

Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, hvad der er “bedre”, men snarere hvad der passer bedst til den enkeltes situation.

Parterapi med begge parter til stede kan være uundværligt for at arbejde gennem problemer i forholdet, men parterapi alene giver et rum til at fokusere på dig selv. Det er en mulighed for at reflektere over dine egne reaktioner, behov og grænser uden at skulle tage hensyn til en partners behov og følelser i samme øjeblik.

Hvis du overvejer parterapi alene, kan det være et skridt mod et sundere forhold – både til dig selv og til de mennesker, der har betydning for din hverdag.

Tag det første skridt og få en uforpligtende samtale – så er du allerede på vej til at skabe forandring.