Kom nænsomt ovenpå din depression:
Ind i dybere hjertekontakt
Hvad er depression?
Jeg oplever depression, som noget af det mest smertefulde at være vidne til, da det er, som hele ens livsgnist er gået ud. Ved depression har man for alvor mistet sin energi, man er i underskud, der er ikke mere at give af. Man er slukket. Der sanses ikke noget lys forude. Ofte har man givet for meget for længe uden at tanke sig selv op. Måske mister man også appetitten. Depressionen er kroppens måde at sige STOP på. Depression er når denne tilstand af underskud og håbløshed bliver så massiv at det ikke blot går over i løbet af en uges tid, men bliver en mærkbar tilstand, der uundgåeligt vil have opmærksomhed fra en selv først og fremmest.
Depression og det tunge negative.
Depression er en nedtrykt tilstand, hvor kroppen ofte føles tungere end normalt. Det kan også være man har spændinger i kroppen. Tankemæssigt er man langt mere negativ end man nogensinde har oplevet i så lang tid ad gangen. De negative tanker fylder klart mere end de positive. Man har ofte en del selvkritik og bebrejdelser, når man har fået en depression. Måske havde man det også før, men forskellen er, at det nu tager ens livslyst. Nogle kan få selvmordstanker, når de har en depression. Der er lettere, moderat og tunge depressioner. Det kan man få testet ved lægen. Alle tre skal behandles.
Depression og skyld og skam.
Mange føler skyld og skam ved at have en depression. Det kan være meget svært at tale åbent op, fordi det føles så tungt og måske også pinligt. Vores omgivelser kan give udtryk for, at man da bare skal tage sig sammen og måske tror man også selv, det er tilfældet i starten. En depression kan komme snigende og blive mere og mere tung. Det er ikke så anerkendt at være i lav energi og tage omsorg for det. Man kan let føle sig skyldig og prøve at presse sig selv og tro, at det kan hjælpe. Inderst inde kan man skamme sig over sine tiltagende negative og dømmende tanker om både sig selv og andre. I dag er det blevet meget brugt at sige ”jeg er lidt depressiv i dag”, hvis man har nogle dage, hvor man er ked af det, i energi underskud. Det kan være svært at blive taget alvorlig, når man ikke
kan komme op i sin livslyst igen. Der kan også være en dybere skam, som ligger til grund for selve depressionen. En skam som nu skal frem i lyset og behandles.
Depression og selvomsorg.
Depression kalder i den grad på selvomsorg og fokus på hjertet. Det er fra hjertet vi føler medfølelse og kan mærke det der er vigtigt og betydningsfuldt i vores liv. I min behandling af depression er hjertefokus meget essentielt. Ved selvomsorg kommer også nye vaner. Nye vaner der skal understøtte ens selvomsorg og give gradvist mere og mere energi. Nænsomhed og taknemmelighed er to vigtige elementer i min behandling af depression.
Årsagen til depression.
Det er så vigtigt at komme ind til kernen af depressionen. I min behandling vil vi arbejde med at komme ind bag symptomerne, så det der har brug for at blive set nu bliver anerkendt og helet. Depressionen har altid et meget vigtigt og givende budskab til os. Et budskab som vil komme til at give os en ny livsgnist og måske ny forståelse og nydelse af vores liv. En depression kan åbne op for både sårbarhed og styrke. Det er hele arbejdet værd og kan være utrolig livsbekræftende af få lov til at hjælpe mennesker med at komme gennem og ud af depression.
Priser
Individuel session: 800 kr for 75 min.
Studerende og ID studerende: 500 kr for 75 min.
Jeg har tavshedspligt
Ved afbud senere end kl. 8.00 samme dag betales fuld pris.
Kontakt
Ring eller skriv endelig så kan vi tage en uforpligtende snak.